Danske producenter og importører af belysning, lysstyring og komponenter hertil

Udfasning af lysstofrør, kompaktlysstofrør mm.

Allerede i starten af 2023 udfases en del kompaktlysrør, og senere i 2023 følger udfasning af lysrør, bl.a. T5. Dette sker på grund af Ecodesign-forordningen samt at de undtagelser, der har været i RoHS-direktivet er blevet ophævet.
 

Grundlæggende betyder dette, at lyskilder, der indeholder kviksølv, skal udfases.

 Hvad betyder det så nu?

Det nye udfasningskrav betyder, at eksisterende lysanlæg med disse lyskilder skal gennemgås og opdateres. Et første skridt er at lave en opgørelse. Lysanlæg med lysstofrør og kompaktlysstofrør er meget almindelige i ejendomme som skoler, plejefaciliteter, kontorer, idræts- og industrilokaler

Hvad er alternativet nu?

Generelt set findes der følgende alternativer:

  1. Erstat lyskilden med en modsvarende LED-lyskilde. Dette er naturligt den billigste løsning, men vil i mange tilfælde ikke være brugbar, pga. manglende lysspredning, dårligere lyskvalitet og dæmpudfordringer. Se mere under FAQ længere nede på denne side.
  2. Udskiftning af belysningsarmaturet. Hvis armaturet er af ældre dato, (typisk over 10 år) betyder det også, at materialer som fatninger, klemmer, kabler og spoler ofte er i dårlig stand. I de tilfælde anbefales det at skifte til et nyt og meget mere energieffektivt armatur/lysanlæg baseret på LED-teknologi. Udskiftes armaturet, skal Bygningsreglementet BR18 efterleves, hvilket blandt andet medfører, at belysningskravene i DS/EN 12464-1 skal efterleves.
  3. Ombygning/Retrofit af det eksisterende armatur. Der findes ombygningssæt på markedet hvor selve indmaden i armaturet tages ud og erstattes med et nyt. Her gælder samme krav som ved udskiftning af armaturet med hensyn til opfyldelse af Bygningsreglementet, EMC og belysningskravene i DS/EN 12464-1. Se i øvrigt reglerne og hvem der har ansvaret ved ombygning/Retrofit på SIK’s hjemmeside:  Ombygning af belysningsarmaturer

FAQ - Spørgsmål og svar om udfasning af lyskilder med kviksølv

Her finder du ofte stillede spørgsmål om udfasning af lyskilder med kviksølv (lysstofrør og kompaktlysstofrør) til almen belysning:

Alle lige lysstofrør og kompaktlysstofrør til almen belysning udfases fra markedet i 2023.

EU-direktivet (RoHS) fjerner den tidligere undtagelse for kviksølv i lyskilder, og derfor vil lyskilderne være forbudte, når undtagelsen forsvinder.

  • Der findes LED-rør til direkte udskiftning. I bør dog tjekke armaturets tilstand, og vurdere, om det er værd blot at udskifte lyskilden.
  • Ombygning af armatur, her gælder SIK’s regler: Ombygning af belysningsarmaturer
  • Byt til nyt: Udskift til et moderne LED-armatur
  • Der findes LED-rør til direkte udskiftning, men her skal man undersøge kompatibiliteten hos hver enkelt producent.
  • Ombygning af armatur, her gælder SIK’s regler: Ombygning af belysningsarmaturer
  • Byt til nyt: Udskift til et moderne LED-armatur

Ja, så længe der ikke sker en ombygning af armaturet.

  • Ja, det bliver påvirket. Derfor bør I lave en ”prøvebelysning” på stedet for at vurdere påvirkningen. Den største forskel er lysfordelingen, hvor lysstofrør er rundstrålende, og LED-rør altid har rettet lys. Typisk har LED-rørene en lyssspredning på 120-130 grader.
  • Vær OBS på at det i de fleste tilfælde ikke vil være muligt at erstatte kompaktlystofrør i Downlights, fordi lysspredningen ikke er rundstrålet (360 grader)
  • Farvetemperatur og farvegengivelse fås i tilsvarende varianter.
  • Fordele: Ingen kviksølv, længere levetid og mindre energiforbrug.
  • Ulemper: Anderledes lysfordeling, som gør at reflektorerne i armaturet ikke fungerer optimalt og dermed en forringelse af lyskvaliteten.  Hvis anlægget er udstyret med dæmp, vil der typisk opstå udfordringer fremadrettet med dæmpningsfunktionen.

Fabrikanten af retrofit-sættet, der tilbydes til ombygningen, har ansvaret for, at de armaturer, som han erklærer sættet egnet for, er sikre efter ombygningen. Fabrikanten af retrofit-sættet skal dertil udarbejde en entydig vejledning, der angiver, hvordan ombygningen skal udføres; det vil sige, hvilke dele der skal bruges, hvilket ledertværsnit, mærkespænding og lignende og evt. temperaturgrænser for de interne forbindelser.
Se mere i SIK’s vejledning på dette område: Ombygning af belysningsarmaturer

Det er ikke ulovligt, men så afviger man fra de miljøbesparelser, som EU ønsker at opnå.

Lagerbeholdninger på udfasningstidspunktet må sælges.

  • Det findes der ikke nogen opgørelser over. Men produktionsanlæggene til at producere lysstofrør er allerede i høj grad blevet reduceret de senere år. Derfor er der også begrænsninger på, hvor meget der kan nå at blive produceret til lager inden udfasningstidspunktet.

Der findes udskiftningslamper (LED) til de mest almindelige kompaktlysstofrør. Kontakt din leverandør angående kompatibilitet.

Vær OBS på at det i de fleste tilfælde ikke vil være muligt at erstatte kompaktlysstofrør i Downlights, fordi lysspredningen ikke er rundstrålet (360 grader)

 

Start med at lave en opgørelse over eksisterende lysinstallationer og find egnede løsninger.

De bliver også udfaset, men den dato ligger længere ude i fremtiden.

  • Udskiftning af armaturet vil i de fleste tilfælde være den optimale løsning.
  • Ombygning/retrofit af armaturet.
  • Vær opmærksom på om dæmpningsudstyret passer til de nye lyskilder eller nye lysarmaturer, eller om det også skal skiftes.
  • Kompaktlysstofrør udfases 24.02.2023
  • Lysstofrør udfases 24.08.2023

 

Ja, det er der. Grundlæggende må der ikke sættes et erstatnings led rør i et ATEX armatur. Det gør at hele armaturet vil skulle udskiftes, for at overholde sikkerhedskrav. Der er dog producenter der er begyndt at lave hele indsatser til deres tidligere armaturer. P.t. kender vil til at Eaton’s EX armaturer kan ombygges ved at der sættes en “LED kassette” i de eksisterende fatninger.

Lavet i samarbejde mellem DCL og FABA. Spørgsmål/input kan sendes til info@faba.dk
Tilmelding med EAN-betaling

Vejbelysningsdagen 2023

19. september 2023

Pris: DKK 2.950,00 pr. deltager

Når I har udfyldt og indsendt denne formularen, vil I efterfølgende modtage en EAN faktura.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk