Den historiske udvikling og baggrund for LysDiagnose

LysDiagnose_1.2_splash_258px
Efter møder med flere forskellige energirådgivere og efter afholdelse af seminar for cirka 100 energirådgivere, stod det klart, at man efterlyste et værktøj, som kunne hjælpe dem gennem en kort analyse af potentialet for energibesparelser på belysningsanlægget.

Dette blev også understøttet af den professionelle belysningsbranche, som ofte stod i den situation, at de oplysninger, energirådgiverne kom tilbage med, ikke var gode nok til beregning af et nyt belysningsanlæg.

I den videre undersøgelsesfase viste det sig, at elinstallatørerne reelt havde samme problem og derfor også efterspurgte et sådant værktøj.

Sammen med det daværende Go’ Energi blev det derfor besluttet at sætte udviklingen af et sådant værktøj i gang.

En projektgruppe med FABA som sekretariat og deltagere fra flere belysningsfirmaer, energirådgivere, Dansk Center for Lys og Go’ Energi arbejdede med projektet i ca. halvandet år, og det blev præsenteret på Energirådgivernes Erfa-konference d. 16. november 2011.

Derefter blev programmet frigivet og lagt på hhv. FABAs og LysDiagnoses hjemmeside til download.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk