Her er 24 gode tips om FABA Light:

1
Start med at angive firmanavn og adresse under hovedmenuens “Projekt->Opsætning” eller ved tryk på Ctrl+F6. Inden da, prøv at se næste tip.

2
Du kan bruge Projekt Wizarden til at lave et kasseformet lokale. Wizarden sørger for at guide dig gennem alle de nødvendige input fra start til en færdig beregning.

3
Benytter du ikke Projekt Wizarden, skal du huske at angive projektbeskrivelsen. Dette gøres under “Filer->Projekt Beskrivelse”.

4
Du kan indlæse de sidste fire benyttede projekter under “Filer->1-4”.

5
Du kan bruge Ctrl+Z til at fortryde en placering/flytning/sletning af armaturer.

6
Du kan bruge Ctrl+Y til at genskabe en fortryd handling for armaturer.

7
Du kan kopiere armaturplaceringer ved først at markere de pågældende. Dette gøres med musen. Derefter benyttes menuen på højre museknap, eller der trykkes på Ctrl+C. Vælg Indsæt” med højre museknap eller tryk på Ctrl+V.

8
Du kan markere alle placerede armaturer med Ctrl+A.

9
Du kan bevæge dig nærmere på lokalet i 3D-illustrationer ved at bruge Ctrl+pil op. Du kan bevæge dig væk fra lokalet ved at trykke på Ctrl+pil ned, til venstre med Ctrl+pil venstre og til højre med Ctrl+pil højre.

10
Sidste perspektivbillede, du har set på skærmen, anvendes i udskriften.

11
Ved at dobbeltklikke på et placeret armatur, kan du rette i dets placering.

12
En hurtig vej til at starte en beregning er at bruge Ctrl+F5.

13
Du kan se udskriften på skærmen, som den vil komme til at se ud på printeren. Vælg “Filer->Vis Udskrift”.

14
Du kan se i hvilke koordinater, et armatur er placeret ved at stille musepilen på det pågældende armatur og vente et øjeblik.

15
Du kan slette et armatur ved at først at enkeltklikke (venstre musetast) med musen på armaturet og dernæst trykke på Delete-knappen.

16
Du kan slette flere armaturer ved at markere dem med musen og trykke på Delete-tasten.

17
Du kan dreje flere armaturer ad gangen. Aktivér først drejningsværktøjet ved “Vis->Drejningsværktøj”. Markér dernæst de pågældende armaturer og angiv den ønskede drejning i værktøjslinien. Angives “-” eller “+” foran vinklen, drejes armaturerne relativt til den nuværende orientering. Drejning afsluttes ved at trykke på Enter.

18
Du kan ændre ophængningshøjden af flere armaturer ad gangen. Markér først de pågældende armaturer og angiv den ønskede højde i værktøjslinien. Angives “-” eller “+” foran vinklen, flyttes armaturerne relativt til den nuværende højde. Ændring af ophængningshøjde afsluttes ved at trykke på Enter.

19
Du kan rette lokaledefinitionen ved at trykke på Ctrl+R.

20
Du kan rette i programmets opsætning ved at trykke på Ctrl+F6.

21
Du kan meget let placere et armaturnet. Vælg “Værktøjer->Armaturnet” eller tryk på Ctrl+L. Der findes et symmetrisk armaturnet svarende til NB-metodens, et symmetrisk net, et cirkelformet net og et stjerneformet net. Husk at du altid kan slette eller tilføje armaturer til nettet, efter det er placeret.

22
Du kan estimere det nødvendige armaturantal for at opnå en given middelbelysningsstyrke ved at benytte “Værktøjer->Estimer” eller tryk på Ctrl+F7.

23
Du kan se, hvorledes et beregningsprojekt ser ud, inden det læses ind i FABA Light. Under “Filer->åbn” afkrydes feltet “Vis projektskitse”. Klik derefter en enkelt gang på en beregning og projektskitsen kommer frem.

24
Du kan lette søgningen efter et armatur hhv. lyskilde ved at taste 1. bogstav i navnet, når du står i Armaturtyper hhv. Lyskildetyper.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk